Så er jeg ved at være der, hvor man næsten kan sige, nu er der ingen vej tilbage. TDS er nu ikke bare et mål der ligger lidt ude i fremtiden, men et event der ligger lige om hjørnet og på mange måder en milesten i min ultra-løbs karriere.
Lidt om løbet
TDS er en forkortelse for “Sur les Traces des Ducs de Savoie” og er en tur rundt i to dale i Savoie området i de franske alper samt Aosta dalen i Italien. En ting man kan sige om det er område er at det er helt fantastisk flot. Nu har jeg kun set det om vinteren og jeg glæder mig derfor som en gal til at se hvordan det ser ud om sommeren og det er med en ydmyg tilgang til løbet at jeg stiller til start.
I nedenstående billederne kan man se selve ruten og der er vist ingen tvivl om at det er i hjertet af alperne vi skal løbe rundt. Alt i alt skal vi minimum igennem 119 km for at komme fra starten i Courmayeur og til målet i Chamonix.
Højdeprofilen er også ret interessant. Der er ca. 7250 hm med i hvert fald et meget langt nedløb… efterfulgt af en, på papiret, ret så voldsom stigning. I hvert fald 1000 hm på de første 5 km, efterfulgt lidt mere stigning som ender ud på Col de la Forclaz der er et af de højeste passager på turen (2354 m). 
Når man kigger på højdeprofilen bør man også lægge mærke til hvor meget af turen der foregår over 2000m højde. 2000 meter over havet er ikke sindsygt, men det er dog der, hvor luften begynder at blive lidt tyndere og når man kommer højere op kan det efterhånden godt mærkes. Jeg ved ikke, hvor stor betydningen kommer til at være, men forventningen er at det ikke kommer til at gå ubemærket hen.
Træning op til TDS
Min træning op til TDS har været lidt anderledes skruet sammen end tidliger (dog ikke meget), hvilket har været gjort for bl.a. at tage højde for den skade jeg pådrog mig under TGC i starten af marts.
På løbesiden har der været lidt mere fokus på mængdetræning. Egentlig både i form af mængde som en del af de interval-pas som jeg har lavet, men også bare helt normal ud-og-løbe-en-tur-løb. Mine lange ture har endt ud med at være lidt længere end tidliger. Jeg har egentlig sjældent haft pas meget over de 30 og de længste har typisk været omkring 35 km og kun 1-2 af dem. Denne her gang har jeg haft 3 pas op omkring og over de 40 km.
Jeg har også fokuseret en del på bakketræning. Jeg var så heldig at få løbet en del hm i løbet af min ferie i Sverige. Det har nok givet mest på styrkesiden, da det ikke just var de stejle bakker, men det tæller det hele. Herudover har jeg løben en del decideret bakkepas. Fundet en bakke som jeg kunne løbe på i ca. 40 min. F.eks. løbet rundt i Rude Skov hen til Maglebjerg og så ellers løbet op og ned der i 40 min. Målet har her ikke været at kunne løbe hurtigt ned, men at løbe ned på en måde som er så effektiv som muligt. Jeg tænker her på at løbe ned af med en så god teknik som muligt og som sparer på kræfterne. Farten har været ret sekundær, det har bare været om at kunne løbe ned og spare på knæet på en og samme tid. Jeg føler det var været rigtig godt, men det er kun tiden der kan vise om det har været godt nok.
Herudover har jeg formået at lægge ca. 2 styrketræningspas ind om ugen. Det har været træning der har fokuseret på core og på at gøre nogle specifikke muskler stærkere. Typisk muskel-grupper man ikke styrker ved løb, men som man har behov for i forbindelse med stabalisering af kroppen når man løber. Styrketræningen har endvidere også skulle styrke mit nedløb. Slutteligt har jeg også forsøgt at lave nogle øvelser der har til formål at styrke min løbe-bevægelse da jeg i samarbejde med min fysioterapeut fand at jeg havde en meget lille tendens til at trække det ene ben lidt ind imod det andet når jeg løb. Ikke noget man normalt ville bemærke, men set i lyset af mit løberknæ, så fik vi arbejdet lidt med alt hvad der kunne tænkes at have en indflydelse.
Alt i alt, så føler jeg træninge har gået super godt og jeg føler mig klar til kamp.
Mål for TDS
Jeg forventer at TDS bliver en lang, hård men også en flot tur. I modsætning til TGC har jeg faktisk ikke andet mål en at komme hele vejen til Chamonix. Jeg vil gerne under 24 timer, men der er mange variable der der spiller ind. Ikke mindst vejret som har været meget ustabilt i alperne den her sommer, men også om kroppen, ikke mindst knæet, kan holde til det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, det er ikke optimalt at træne til bjergløb i DK!
Alt sagt og gjort, så glæder jeg mig som en gal til at komme der ned og bare være en del af UTMB-cirkusset. Der er i alt 40 danskere der skal af sted. Jeg tænker vi nok skal være i stand til at gøre opmærksomme på os selv 🙂
Nicolai Lillesø 