Næste mål – TDS – forhåbentligt…

Som bekendt er jeg stadig skadet – løberknæ! 😦 Ikke ens speciel god skade da den er super besværlig at komme til livs. Til alt held er det ikke så slemt at jeg ikke kan løbe (som en del af skadesgenoptræningen er løb faktisk påkrævet!!). At være skadet er virkelig virkelig belastende. Både for min egen mentale status, men endnu værre, så påvirker det jo også min familie.

Men usikkerheden om jeg når at være klar til at løbe TDS i august er virkelig ikke humøropløftende, men jeg tror på det.. Jeg bliver nødt til at tro på det!

Status pt. er at jeg godt kan løbe på den og holde formen ved lige. Jeg har har sløjfet alt hvad der hedder bakketræning for nu for ikke at sætte unødvendigt pres på det beskadiget væv og give helingsprocessen så gode muligheder jeg kan. Turene er også relativt korte (relativt set) og min træningsuge ligger i omegnen at 30-40 km. Jeg får dog løbet lidt i skoven og også noget med lidt fart i benene, så god varieret træning.

Nye tiltage

Hvad gør jeg så for at blive klar igen? Det første jeg gjorde efter skaden var identificeret var at gå til Sportsfyssen på Østerbrogade. Anders, som ejer klinikken er super erfarren hvad angår løbeskader og fik mig straks igang med at lave forskellige øvelser der har til hensigt at styrke min stabilitet.

Ud over de forskellige stabiliserende øverlser er jeg også begyndt bare at ligge noget styrketræning ind. Jeg er startet med træningsprogrammet fra Posemanden.dk og har efterfølgende også taget en omgang med Vikingetræning hos Sportsfyssen.

Posemanden’s øvelser har været et rigtig godt sted at starte og jeg kan klart mærke at jeg har fået en del styrke ind på de ca. 2 mdr jeg har gjort det. Vikingetræningen hos sportsfyssen har dog virkeligt lagt et ekstra element på. Kort fortalt er det en gang crossfit øvelser men med fysioterapeutisk fornuft. Ud over det at være med til en fællestime giver det også nogle yderligere øvelser til at lave der hjemme og man får af vide hvad ens faldgruppe er i forhold til øvelserne da der er konstant overvågning på. Det er seriøst noget der kan anbefales. Målet er IKKE at blive lige så stærk som hende her, men bare at få en generelt god styrke og undgå unødvendige skader

behandlingsformer_holdtraening_6

Udover dette er jeg også blevet filmet hos Sportsfyssen for at kigge på min løbeteknik. Rigtig interessant at se. Det er ca. 2 år siden jeg sidst har gjort det i forbindelse med noget teknik-træning. Der var flere interessante ting her. For det første kunne jeg konkludere at min teknik-træning for nogle år siden virkelig har båret frugt! Der er stadig et par små gram der kan rettes til, men i det store hele ser det fornuftigt ud.

At løbe i helt flade sko virkede ikke som noget der umiddelbart ville gavne mig – det ville omvendt heller ikke skade mig og kunne være en del af min skorotation. Ret interessant så landede jeg længere fremme på foden med en Sacony Kinvara sko (drop på 4 mm) end med bare fødder.

Sko med skum skal jeg holde mig fra. Jeg har tilsyneladende en tendens til at falde lidt ind af på min forfod. En sko med meget skum ala Hoka ville ikke gøre dette bedre  – tværtimo. Der var ikke den store forskel på bare fødder og i min Kinvara. Så nu er det kun let skummede sko eller ingen skum.

I forhold til min skade var det interessante selvfølgeligt at mit ene knæ har en tendens til at falde lidt ind ad, forårsaget i at hoften falder lidt når jeg løber, men det var virkelig ikke særlig meget og at skulle rette det op bliver nok en lidt lang process. Jeg tror på det, og det skal nok lykkes.

Hvorom alting er, så vil jeg lidt slå et slag for at man får lavet et studie af ens løbeteknik hos en fysioterapeut der ved noget om det – i hvert fald hvis man løber (eller gerne vil løbe) meget. Han vil i høj grad kunne fortælle hvad der er godt og hvad der er skidt. Og ikke mindst, hvor ens faldgrupper er i forhold til at blive skadet.

I forlængelse af dette vil jeg selvfølgelig også slå et slag for at løbere laver styrketræning. Når man løber meget belaster man også en muskler, sener, led osv. Noget bliver rigtig stærkt, men der er også muskler der nærmest ikke bliver påvirket, men alligevel bliver brugt i forbindelse med vores stabilitet når vi løber. Dvs, er de ikke trænet ordentligt, bliver de heller ikke aktiveret ordentligt og sandsynligheden for det går galt er desto større.

TDS til August i Chamonix er som sagt næste mål. Planen er klar, jeg eksekvere på den, så mon ikke også det går?

Vitargo® energiprodukter – review

original-products

Når man går ind på Vitargo®’s hjemmeside er det første man bliver mødt med “Vitargo – The best carbohydrate in the world”. Så er overlæggeren ellers lagt højt. Men lever det også op til det?

Vitargo® er den nye spiller på den danske marked inden for energiprodukter til sportsudøvere. Der skal ikke være nogen tvivl, dette er et kæmpe marked og det gælder i høj grad om at forsøge at skille sig ud fra andre produkter. For hvorfor skal man egentlig vælge det ene produkt frem for det andet? Det kan være en jungle at finde rundt i og producenterne forsøger sig også i bedste vis at differentiere sig fra hinanden.

Den seneste stykke tid syntes jeg man har set mange energiprodukter der slår sig meget på at  være så naturlige som muligt. De slår sig på økologi, ingen tilsætningsstoffer og meget andet. Men fælles for dem alle er nok at videnskaben bag er nogen lunde den samme. De indeholder kulhydrater i form af forskellige sukkerarter ala Dextrose (også bare kaldet druesukker), fruktose (frugtsukker), maltodextrin og ikke meget andet. Det eneste mærker jeg lige er stødt på som virkelig skiller sig ud er Winforce som jeg har skrevet om her.

Vitargo® ligger sig umiddelbart i høj grad op ad produkter som High5, Cliff Shot, GU og mange andre når man kigger på energisammensætningen. Men så alligevel ikke. Og det er så her at Vitargo® forsøger at udskille sig fra deres konkurrenter. Specielt på sportsdrikken – den indeholder nemlig ingen sukker –  kun Vitargo® (og ja, de referer til det som et ingrediens). Vitargo® består i stedet af 100% stivelsesbaserede produkter, hovedsageligt majs eller byg og som efter sigende skulle give nogle meget komplekse (også populært kaldet lange) kulhydrater.

Vitargo® Carboloader og +Electrolyte

image159x80

Energidrikkene Vitargo Carboloader og +Electrolyte er i høj grad der hvor Vitargo udskyller sig fra konkurrenterne (overordnet set samme produkt – der er bare tilføjet elektrolytter i Vitargo +Electrolyte). Begge produkter indeholder nemlig ikke sukker (og her mener de sukker i den traditionelle forstand nemlig kortkædede kulhydrater ala druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose) – for når alt kommer til alt, så er alle kulhydrater en sukkerart (1) ) og kulhydraterne kommer udelukkende fra Vitargo® ‘s patenterede kulhydratsammensætning. Ifølge de undersøgelser der bliver refereret til hos producenten bliver Vitargo drikkeprodukterne optaget markant hurtigere i kroppen og som følge heraf bør effekten derfor også være mere umiddelbar. Dette konkluderer man på baggrund af et begreb der hedder osmolalitet. Jo lavere osmalitet jo hurtigere er mavetømningen.

I min optik er der desværre et par forskellige problemer her – og nu bliver det en anelse teknisk. Det første er at der ud over mavetømningen er 3 andre processer der har betydning for hvor hurtigt at kulhydrater optages i kroppen (optagelse i kroppen sker via blodsukkeret som er glykose – er et kulhydrat ikke af typen glykose skal kroppen først omdanne det hertil). Samtlige faktorer der er bestemmende for optagelsen er (1):

  1. Mavetømningshastighed
  2. Fødeemnets nedbrydningshastighed
  3. Optagelseshastigheden fra tarmen
  4. Indholdet af glukose

Samspillet af disse 4 faktorer bliver kaldt for “Det Glykæmiske Indeks” eller bare GI. Jo højere GI jo hurtigere er optagelsen af energien. Det vil altså sige at der er 3 andre faktorer end mavetømningen som en indflydelse for hastigheden af energioptaget.

Nu har jeg siddet og kigget en del efter det, og umiddelbart kan jeg ikke se noget af Vitargo’s literatur der refererer til dette. Jeg siger på ingen måde at Vitargo ikke bliver optaget hurtigt, men det kan undre mig man vælger at referere til kun en variabel ud af fire. Kigger man på en oversigt over GI ligger Maltodextrin helt i top for optagelse i kroppen, hvor de stivelsesbaserede produkter ligger noget længere nede på skalaen. Majs har eksempelvis kun et GI på 55 – og som blandt andet er en af bestandelene i Vitargo® (2). De bør måske nævnes at maltodextrin også er stivelsesbaseret, men er på forhånd noget nedbrudt og derfor er kæderne meget kortere end normale kulhydrater som oprinder fra stivelse.

Et umiddelbart andet problem er at Vitargo både siger at det er lange kulhydrater, men at det samtidig bliver optaget hurtigt. Typisk arbejder man med at et korte kulhydrater bliver optaget hurtigt da det har den form der skal til for at blive transporteret ud til musklerne og blive forbrændt. Vitargo siger basalt set med en hånd at det er lange kulhydrater samtidig med de gerne vil sælge en historie om at det bliver hurtigt optaget.

Korte eller lange kulhydrater, så skal man i hvert fald holde sig for øje at bliver det optaget hurtigt i musklerne, så kommer det også hurtigt der ud hvor det bliver brugt og man skal have tilført noget nyt hurtigt. Det være sig om det er baseret på korte eller lange kulhydrater.

Det bliver hurtigt en anelse langhåret – og jeg siger på ingen måde at Vitargo® ikke er state of the art og lige det man har behov for som sportsudøver, men det er virkelig ikke nemt for en der ikke er ekspert at finde hoved og hale i det. Ydermere har jeg ret svært ved at man referere så kraftigt til videnskabelige artikler og litteratur. Der kommer alle mulige problemstillinger ind såsom kildekritik, metoder, konklusioner draget på baggrund af statiske signifikansundersøgelser, hvad er baggrunden for man har foretaget testen (opstillede hypoteser mv.)… og andre videnskabmetodiske problemstillinger.

Går man ind og kigger på nogle af artiklerne, så opdager man hurtigt at de videnskabelige tests er blevet lavet på en meget lille population. Se f.eks http://www.vitargo.com/static/media/studies/vitargo-gastric.pdf, hvor man kun har brugt 6 forsøgspersoner. Sandsynligheden for at de er dækkende for den totale population er nok meget lille og at drage konklusioner ud fra det vil jeg mene er tvivlsomt. Slutteligt bør det måske også bemærkes at det studiet her er 14 år gammelt. Det er et område der bliver forsket en del i, så jeg tænker der kan være kommet nyere forskning på banen.

Ud fra ovenstående kan jeg nemt blive i tvivl om det er godt at bruge under et event, eller før et event (jeg kan blive i tvivl om hvor hurtigt det faktisk bliver transporteret til kroppens glycogendepoter?). Snakker vi om langsomtoptagelige kulhydrater eller kulhydrater som bliver smidt direkte ud imod musklerne og klar til kamp med det samme? Jeg syntes det er et ret essentielt spørgsmål da det har en påvirkning af hvor meget og hvornår man skal optage nye kulhydrater.

Hvis vi nu prøver at tage de mere pragmatiske briller på så må jeg sige at både Vitargo® +Electrolyte og Carboloader smager rigtig fint. Personligt vil jeg faktisk mene at +Electrolyte er den mest velsmagende energidrik jeg har smagt (smagen var Pink Grape) og minder rigtig meget om Fanta’s Pink Grape – dog uden brus. Jeg har sågar haft hele min familie til at teste smagen – og den faldt i alles smag. Ingen af produkterne har den den meget søde smag man finder i nogle ernergiprodukter og når man drikker det føles der nærmest helt blødt. Det er muligvis grundet at det er lavet af stivelse. På mig bliver det derfor heller ikke så kvalmt og jeg kan nemt forestille mig at drikke det i meget lange perioder. Herudover virker det også som om det er skånsomt imod maven. Men da jeg ikke er den med typiske maveproblemer grundet for mange geler mv, så har jeg svært ved at bedømme det.

Jeg har på alle tidspunkter følt at jeg fik den energi jeg fik brug for ved brug at Vitargo® – og når alt kommer til alt, så er det klart det vigtigste. Jeg må indrømmer at i praktiske termer, så kan jeg ikke rigtig mærke om energien kommer meget hurtig, men kan konkludere om brugen af et givent præperat fungerer. Og det gør Vitargo® Carboloader og +Electrolyte.

Vitargo® Gel’er

Her bliver jeg igen lidt forvirret. Når jeg sidder og læser Vitargo’s produktkatalog skriver de at Vitargor®-kulhydrater ikke skal blandes med almindelige sukkerarter da det hæmmer vitargo-effekten(??). Omvendt er det præcist det som de har gjort med deres geler. Bestanddelene i gelerne er nemlig både deres patenterede kulhydrat samt andre kulhydrat-typer. Ydermere skriver de at den kan bruges som nødraket når energidepoterne er ved at være tomme. Og mig der troede at det netop var energidrikkens styrke?!

Jeg har haft 2 forskellige geler til test. Den med appelsin smag og den med citrus-lime. Gelerne kommer i 45 grams doseringer, hvilket er lidt over hvad andre producenter typisk laver. Kan man godt lide Vitargo®’s gel, så kan man jo begynde at regne på hvor mange kulhydrater man har behov for i timen og se om det passer med at justere til 2 geler, hvor man måske skal nærme sig 3 geler med andre producenter. Jeg syntes produktet virker rigtig fint og tror det har ret meget samme effekt som alle andre normale geler.

Vitargo® Energikaken

Unknown

Her snakker vi om en energi-bar lavet på kun naturlige råvarer som tørrede abrikoser, æbler, havre honning, mandler sesam og soja. Min første tanke var klart, Cactus frugtstang møder havregryn. Med indholdet in mente, så er det vel heller ikke så unaturligt.

Jeg har været igennem 2 forskellige typer. Den originale og den med kakao-smag. Begge barer smager fortrinligt. Min favorit er dog klart den med kakao-smag. Den umiddelbare brug af dem vil jeg se som enten før et løb som som indtagelse af nogle langsomt optagelige kulhydrater, eller til lige at få fyldt op med hvad jeg syntes er nogle rigtig fornuftige ingredienser efter et løb. Under et løb vil jeg umiddelbart syntes den er lidt for tør når man i forvejen måske er lige en anelse dehydreret. Det er en smagssag og er man til det kan man på ultra-løb eksempelvis bruge dem på vej ind i et depot, hvor man får pulsen ned i en zone, hvor kroppen er i stand til at optage langsomtoptagelige kulhydrater.

Konklusion

Ud fra egne empiriske tests (løb foretaget i skoven) syntes jeg at Vitargo er et rigtig fint produkt. Man får umiddelbart den energi man skal have både fra deres energidrikke og geler.

Er man til brug af energidrikke, så kan jeg godt anbefale at bruge det specielt for hvad smagen angår. Endvidere har jeg undersøgt forskellige fora og den generelle holdning er at det er meget skånsomt for maven. Et klart plus i min bog, specielt som ultra-løber, hvor man skal være i gang time efter time og er dybt afhængig af at det man indtager ikke smadrer ens mave.

Gelerne er ligeledes et godt produkt, man får den energi man skal bruge. Smagsvarianterne er i den frugtige ende af skalen (Appelsin, Citrul-lime og Cola). Spørgsmålet er jo bare om man er til det eller mere til nogle af de mere karamel, chokolade lignende produkter der også er dukket op for nyligt. Brugen af dem afhænger i min verden om man syntes de er velsmagende og det er der kun en måde at finde ud af… køb den og smag den.

Jeg syntes dog det er en super ærgerlig måde at Vitargo reklamere for deres produkter – eller i hvert fald deres energidrik. Personligt er jeg rigtig meget i tvivl om hvad pokker det er for et produkt jeg rent faktisk står med i hånden. Deres referencer til tekniske begreber som osmolalitet samt artikler der ikke er til at gøre sig kloge på gør kun forvirringen komplet for mig. Ved første øjekast formår de at få solgt en historie om god energi der bliver optaget hurtigt og overlegent i forhold til andre produkter. Men kan man overhovedet konkludere det på baggrund af de refererede undersøgelser? Og er deres sammenligninger med andre produkter overhovedet sammenlignelige, eller sammenligner man basalt set produkter der har forskellige formål? Googler man lidt på f.eks. Isostar Long Energy som Vitargo sammenligner sine osmlitetsberegninger med ( se: http://www.vitargo.com/vitargo/)  finder man hurtigt frem til at denne drik faktisk har til formål at frigive energi langsomt, hvilket ikke er det som jeg læser er formålet med Vitargo’s energidrik. I min verden en sammenligning af to forskellige produkter for at få det ene produkt til at stå bedre i forhold det det andet. Det kan godt være jeg har nej-hatten på, men syntes ikke det virker validt. Jeg står i hvert fald tilbage med flere spørgsmål end svar, men bedøm selv.

 

(1) http://www.gomotion.dk/artikler.asp?mode=detail&p_id=55&a_id=36&page=2&title=art

(2) http://slankedoktor.dk/artikler/mad/4265/tabel-over-et-glykemisk-indeks-.aspx